Handelsbetingelser
1. Generelt
1.1 Toomorrow ApS (“Toomorrow”) er et digitalt bureau, der udvikler skræddersyede løsninger inden for webudvikling, webshops, apps, integrationer og digital rådgivning.
1.2 Nærværende handelsbetingelser gælder for alle aftaler, leverancer og ydelser leveret af Toomorrow til erhvervskunder (B2B), uanset bestillingsform (skriftligt, mundtligt, e-mail, via toomorrow.dk eller på anden måde), medmindre andet er skriftligt aftalt.
1.3 Når kunden har godkendt et tilbud eller projektbeskrivelse skriftligt, er aftalen bindende. Kunden kan ikke uden videre annullere opgaven. Ved afbrydelse før færdiggørelse faktureres for medgået tid samt eventuelle udlæg, licenser og tredjepartsomkostninger. Kunden har i så fald ret til at få udleveret det færdiggjorte arbejde.
1.4 En ydelse anses for leveret, når:
Leverancen svarer til det aftalte i tilbuddet eller ordrebekræftelsen.
Løsningen er sat online eller udleveret digitalt til kunden
2. Tilbud
2.1 Tilbud afgivet af Toomorrow er gældende i 14 dage, medmindre andet er aftalt skriftligt.
3. Vores ydelser
3.1 Toomorrow udvikler hjemmesider, webshops, integrationer og digitale løsninger baseret på bl.a. WordPress, WooCommerce, Shopify samt specialudvikling i HTML, CSS, JavaScript og andre teknologier.
3.2 Leverancer inkluderer de funktionaliteter, der følger af standard-CMS’er og -plugins. Tilpasninger og særfunktioner ud over standardaftalen faktureres som tillægsarbejde.
3.3 Toomorrow tilbyder desuden markedsføring, vedligeholdelse, SEO og support, som kan tilvælges i separate aftaler eller abonnementer.
4. Betaling
4.1 Alle priser er i danske kroner (DKK) ekskl. moms.
4.2 Betalingsfristen er 8 dage netto, medmindre andet er skriftligt aftalt.
4.3 Ved projekter over 9.000 kr. ekskl. moms kan Toomorrow kræve betaling i rater: typisk 50% ved opstart og 50% ved levering.
4.4 Toomorrow tilbyder abonnementsløsninger og serviceaftaler på månedlig basis. Ved løbende månedlig betaling faktureres forud for en måned ad gangen, medmindre andet er aftalt. Opsigelse skal ske skriftligt med 3 måneds varsel til udgangen af en måned.
4.5 Ved forsinket betaling tilskrives renter på 1,75% pr. påbegyndt måned samt rykkergebyr på 100 kr. Efter 30 dage uden betaling, og mindst to rykkere, overgår sagen til inkasso. Toomorrow forbeholder sig retten til at lukke adgang til systemer, hosting eller ydelser indtil betaling er modtaget.
4.6 Alle licenser, plugins og tredjepartsydelser faktureres særskilt, hvis ikke andet er aftalt. Ved manglende betaling kan Toomorrow deaktivere eller fjerne disse fra kundens løsning.
5. Hosting og domæner
5.1 Toomorrow kan tilbyde hosting via samarbejdspartnere (fx Simply.com). Toomorrow er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud eller tab forårsaget af hostingudbyderen.
5.2 Domæner registreres i kundens navn hos tredjepart. Kunden afholder selv udgifter til fornyelse efter første periode.
6. Reklamation
6.1 Kunden kan reklamere over fejl og mangler senest 14 dage efter levering. Udbedring sker inden for rimelig tid.
7. Fortrydelsesret
7.1 Da aftaler indgås mellem erhvervsdrivende (B2B), gælder der ingen fortrydelsesret. Kun reklamationsretten jf. pkt. 6 er gældende.
8. Force majeure
8.1 Toomorrow er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende levering pga. forhold uden for vores kontrol (fx nedbrud, cyberangreb, strejke, naturkatastrofer, lovændringer). Leveringstid udsættes i så fald tilsvarende.
9. Ansvar
9.1 Toomorrow er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller tab af data. Kunden har selv ansvar for backup, medmindre andet er aftalt.
9.2 Kunden indestår for, at alt leveret materiale (tekst, billeder, filer mv.) ikke krænker tredjemands rettigheder eller gældende lovgivning.
10. Rettigheder
10.1 Ejendomsretten til leverancer overgår først til kunden, når fuld betaling er modtaget.
10.2 Toomorrow forbeholder sig retten til at bruge løsninger som reference på egen hjemmeside, i præsentationer og markedsføring.
10.3 Toomorrow har ret til i fodnoten af hjemmesiden eller systemet udviklet, at skrive “Udviklet af Toomorrow”, samt et link til toomorrow.dk. Ønsker kunden ikke dette, pålægges kuden et gebyr på 9.999,- kr.
11. Værneting
11.1 Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret med værneting ved Københavns Byret.